Brunsviger 1

Jeg har efterhånden boet ti år i Aarhus, og det er endnu ikke lykkedes mig at opstøve en brunsviger, der er lavet rigtigt, som man gør det på Fyn. Enten har der været alt for meget af brøddelen og for lidt snask, eller brøddelen har været for hård i stedet for svampet, eller der er kommet kagecreme ovenpå – eller endnu værre: Der er blevet puttet rosiner eller en stor del kanel i! Uf…

Selv Schweizerbageren, som jeg normalt er ganske glad for, laver brunsvigeren fuldstændigt forkert: Brøddelen er for hård og for stor i forhold til snaskdelen, og snasket smager helt forkert og er tilsat kanel. Jeg har én gang købt en hel brunsviger derfra, og vi endte faktisk med at smide den ud efter et par bider, da det bare slet ikke var i orden, når man er opvokset med rigtig brunsviger.

Brunsviger 2

Efter Lagkagehuset er kommet til byen, har jeg gentagne gange forsøgt med bedende mine og plirrende øjenvipper at spørge ind til, om de mon ikke kunne tænke sig at få brunsviger på menuen – særligt når nu konkurrenten længere oppe ad gaden på ingen måde kan finde ud af at lave deres rigtigt. Det har dog (endnu ikke) båret frugt, selvom jeg hyppigt kigger ind i håbet om at finde et stykke af denne himmelske kage.

Man kan nok godt sige, at jeg har opgivet. Om det er jyder generelt eller blot østjyder, der ikke formår at lave rigtig brunsviger, skal jeg ikke kunne sige. Men én ting er sikkert og vist: Der er ikke mange jyder (eller sjællændere for den sags skyld), der kan finde ud af at udtale kagens navn rigtigt, for det hedder ikke “bruuuunsviger”, men udtales korrekt “brånsviger”, hvor u’et udtales på samme måde som i ordet “rund”.

I weekenden var jeg dog en tur hjemme i min barndomsby, Odense, og formiddagen efter en våd aften i byen med en gammel folkeskoleveninde fik min mor lige en ekstra stjerne ved at hente en halv brunsviger ved Folkebo’s Conditori – i daglig tale bare Folkebobageren. De mindre stykker var for længst udsolgt, for fynboer kan jo godt lave rigtig brunsviger, og det er noget, de kan li’!

Brunsviger 3

Brunsvigeren var helt perfekt: Blød, luftig og svampet brøddel og generelt rigeligt med snask, der fyldte godt i alle de obligatoriske huller og hvælvinger. Min søster har en bekendt, der har arbejdet som bager på Fyn, og hun har fortalt, at hemmeligheden ved den gode, fynske brunsvigersnask er, at man putter lidt kagecreme i selve snasket, så det ikke størkner helt efter bagningen, men stadig kan flyde lidt og være saftigt.

Nu håber jeg så, at nogle arhusianske bagere snart vil tage kampen op og tilbyde os fynboer i eksil nogle ærværdige stykker brunsviger – jeg skal i så fald nok blive en hyppig kunde.