For en uge siden spadserede jeg rundt i Københavns indre by, inden jeg skulle mødes med en veninde senere på eftermiddagen. På et tidspunkt meldte trangen sig til en kop varmt og et benhvil, og jeg havde egentligt tænkt mig at finde en café eller kaffebar med WiFi, så jeg lige kunne tjekke mail, inden turen gik mod Nørrebro.

Det var dog begrænset med steder, der kunne leve op til mine krav, da de fleste havde dunkel belysning og virkede mere som steder, hvor man varmede op til en bytur eller sad og holdt i hånd med sin partner i stearinlysets skær. Så jeg bevægede mig i stedet ned ad Kompagnistræde, hvor jeg pludseligt passerede Café Maroc.

Café Maroc viste sig at være en lavtliggende, farverig og stemningsfuld marokkansk kaffebar. Selvom det havde været min hensigt at finde et sted à la Baresso, var jeg draget af den hygge, dette sted udstrålede, og jeg tænkte mig ikke om længe, før jeg var trådt ind ad døren på Café Maroc.

Den imødekommende unge kvinde bag disken tog imod min bestilling af en chai latte og fortalte, at jeg bare kunne tage plads, hvor jeg havde lyst, så skulle hun nok komme ned med den, når den var klar. Betalingen kunne bare vente til bagefter.

Interiøret er spraglet og festligt, og der er sofaer med hynder og massevis af puder langs væggene samt caféborde og -stole i små øer langs med sofaerne. Derudover er der levende lys, små blomster, mønstrede dekorationer, farverige billeder og diverse ting i marokkansk design.

Rundt omkring i rummet sad nogle små selskaber af unge kvinder, der snakkede (primært på engelsk, så mit gæt er, at de var udvekslingsstuderende), strikkede, drak te og spiste småkager. Det virkede, som om de var vant til at komme her, og det bidrog i høj grad til hyggen, at de lod til at føle sig hjemme.

I højttalerne spillede en cd med autentisk marokkansk musik, og ved disken kunne man ud over kaffe og te også købe læskedrikke, kager og marokkanske specialiteter, som et par besøgende benyttede sig af at købe med hjem som take-away. Jeg overhørte, at en af dem var stamkunde og “altid fik den særlige bønnesalat”.

Jeg besluttede hurtigt, efter jeg havde sat mig til rette, at det ikke var oplagt computer-stemning, så jeg tog i stedet min gode bog op af tasken og satte mig til at læse. Fem minutter efter kom servitricen med min chai latte. Den var stor, varm og havde selskab af en tørret fersken på underkoppen.

Og så kommer vi til smagen… For hold da fast, hvor var det noget af en oplevelse! Jeg har aldrig før smagt en chai latte, der var SÅ god! Krydderierne var meget intense og tydeligt nyknuste. Smagen var sød, fyldig og stærk, så det sved behageligt på læberne efter hver slurk. Jeg nød den til fulde, mens jeg sad begravet i bløde puder, hyggesnak ved nabobordet og min roman.

Efter godt en time i dette lille åndehul pakkede jeg mine ting sammen og gik op med det tomme glas for at betale. Jeg var nødt til at fortælle servitricen, at det simpelthen var intet mindre end den bedste chai latte, jeg nogensinde havde fået, og det blev hun rigtigt glad for at høre.

Prisen? Sølle 30 kr.! Den høje kvalitet skulle man næsten ikke tro passede med den pris, men den er god nok. Og nu kan jeg så ærgre mig over, at der ikke er en pendant til Café Maroc i Århus. Men næste gang jeg kommer til staden, ved jeg i hvert fald med sikkerhed, hvor jeg skal slå mig ned, når trangen til en kop varmt melder sig.