Klassisk Fisk er efterhånden ved at blive en af mine favoritter i det århusianske restaurantliv, og forleden var jeg der for tredje gang med en veninde – den samme som de to tidligere gange. Og denne gang fik vi også lov til at tage billeder, da vi spurgte pænt.

Det var oprindeligt meningen, at vi ville benytte os af deres mandagstilbud fra kl. 19.00-21.00 med pil-selv-rejer, frisk brød, mayo og bobler ad libitum for blot 150,- Ikke desto mindre faldt vi i og bestilte fra kortet i stedet – lige som de to andre gange.

Og apropos de to andre gange endte vores valg også med at blive noget nær det samme som tidligere. For min venindes vedkommende den halehængte laks til forret og – såvidt jeg husker – den modnede oksebøf med mos til hovedret. Jeg valgte atter det grande fad med skaldyr.

Vi valgte, at min venindes forret og mit fad skulle komme ind samtidigt, og så ville hun få sin hovedret umiddelbart efter forretten, hvor jeg højst sandsynligt knapt ville være halvvejs med mine skaldyrsgodter.

Til maden bestilte vi hhv. et glas hvidvin og et glas rosé. God rosé er virkelig ved at blive en af mine svagheder! Klassisk Fisk har en enkelt rosé på vinkortet, så valget var ikke svært. Ydermere kom der en flaske vand på bordet, og vi foretrak som altid det gode århusianske postevand.

Sammen med vinen kom der lækkert brød og deres lækre lækre aïoli på bordet – vi skal virkelig passe på hver gang med ikke at spise os mætte i dette, for det smager noget så skønt (og se lige billedet ovenfor – der var to sølle stykker tilbage!). Ikke desto mindre gik der ikke lang tid, før laksebrættet kom hen til bordet, hvor der blev skåret friske stykker til min veninde, hvorefter den flødestuvede spinat blev hældt over. Mit fad kom ind lige umiddelbart efter.

Ved første besøg på Klassisk Fisk var det primært de meget møre og bløde muslinger, der blev skamrost, men denne gang var det særligt de utroligt saftige pil-selv-rejer og krabbekløerne, der var et hit! Der var ingen knivmusling denne gang, men det kunne jeg nu godt leve uden, selvom det er en spøjs musling at tygge i.

Til gengæld sprang min veninde og jeg atter ud i hver vores østers, selvom vi ikke er store fans. Denne gang valgte vi at lægge lidt chilimayo ved, og smagen var faktisk ganske udmærket, selvom der desværre var nogle små skaller i min, som jeg måtte sidde og forsøge at pille ud, før jeg sank sagerne.

Siden vores første besøg er der blevet mere hyggeligt og kommet flere detaljer i restauranten. Sidste billede er taget ude fra fortovet, da vi mætte og tilfredse skulle til at lægge vejen hjemad. På væggen i baggrunden står skrevet, hvad dagens tre-retters menu er – vældigt smart.

Eneste minus ved Klassisk Fisk er kombinationen af det åbne køkken og deres tempurakrabbe. Når man sidder i restauranten bemærkes det ikke, at der er noget problem med dette, men så snart man er kommet hjem, finder man ud af, at både tøj og hår stinker langt væk af friture, og det er absolut ikke lækkert! De sidste to gange har jeg været nødt til at gå i bad og vaske hår og smide alt tøj direkte i vaskekurven, da jeg stank så hæsligt. Rigtigt ærgerligt, at det er vilkårene, så længe der er dybstegt fisk og skaldyr på menuen.