På altanen har jeg en trækasse stående med de fineste San Marzano-cherrytomater, som jeg også har nævnt i et tidligere indlæg. Problemet er nu, at der er kommet et hav af små, fine grønne tomater på planterne, og jeg synes næsten, det vil være ærgerligt, hvis nattefrosten tilintetgør dem.

Planterne er allerede begyndt at sygne lidt hen pga. kulde og manglende sollys, så jeg må snart til at i gang, hvis jeg skal udnytte de sidste frugter. Jeg har tænkt mig at plukke de små runde en af de nærmeste dage, før kulden rigtigt gør sit indtog.

Jeg har læst lidt rundt omkring på nettet, hvor der både er opskrifter på stegte grønne tomater såvel som syltede grønne tomater. Andre steder advares der imod at indtage grønne tomater i alle former, da der er lidt giftstof i dem magen til den i andre planter fra natskyggefamilien. Et tredje sted foreslår de, at man kan plukke dem og forsøge at lade dem modne i en vindueskarm indenfor.

Så nu har jeg brug for jeres hjælp! Har I nogle gode erfaringer med, hvad man kan stille op med disse grønne skønheder? Har I eventuelt en velafprøvet opskrift eller en god idé, jeg slet ikke har tænkt på? Alle forslag er velkomne.