Den gamle danske tradition med at spise smørrebrød er en, der ofte bliver dyrket her i det lille hjem. Det kan både være til morgenmad, frokost, mellemmad eller aftensmad, når vi ikke gider stå med gryder og pander.

Jeg har i mine yngre dage arbejdet som smørrebrødsjomfru på et større plejehjem i Århus, og der lærte jeg blandt andet, at det var no go at placere pålægget på brødet, så brødets kanter var synlige. Derudover skulle smørret HELT ud i alle hjørner, inden pålægget kom på, og så var det i øvrigt uhørt, at pynten var i samme farve som primærpålægget. Det var jo nærmest en hel videnskab, hvis man spurgte de meget alvorlige køkkenmadammer.

I dag har jeg til frokost nydt mig en god, gammeldags rugbrødsmad med saltkød, peberrodssalat, frisk peberrod, kværnepeber og toppet med lidt frisk mynte. Jeg har dog blottet et par hjørner under pålægget og håber, at smørrebrødspolitiet ikke kommer efter mig.

Tidligere har jeg i et indlæg hyldet den klassiske kartoffelmad, og jeg har besluttet at oprette en kategori her på bloggen, der hedder “smørrebrød”, for selvom der ikke er tale om fin spise eller gourmet, synes jeg, at der skal være plads til noget så klassisk og enestående som de dejlige rugbrødsmadder, så de ikke går helt i glemmebogen.