For første gang i mange år faldt Skt. Hans i en weekend, og eftersom Skt. Hans aften alle mine barndomsår blev fejret i morforældrenes sommerhus på Nordfyn, efter skoleferien var startet, var det oplagt at gentage succesen i år.

Sommerhuset er nu i min søster og svogers varetægt, og det var også min søster, der stod for fest og festlig Skt. Hans-middag til 12 personer. Efter det havde regnet af om formiddagen, klarede det op på Nordfyn, og det var perfekt vejr og fralandsvind til bålafbrænding hele vejen hen langs kysten.

Ja, ganske vist klarede det op, men vandet var stadig allerhulens koldt, da jeg hoppede i, og det blev ikke til mange svømmetag, før jeg røg op igen. 12-13 grader sagde termometeret, gys!

Forretten bestod af mørk fiskesuppe med blåmuslinger og kammuslinger, og der var ligeledes rørt en hvidløgsmayonnaise, der skulle være serveret til, men den blev glemt i farten og kom i stedet på bordet sammen med hovedretten.

Suppen blev nydt med lækkert rosmarinbrød til og skyllet ned med en fremragende rosé. Rosé (og sangria) er indbegrebet af sommer i min verden! Mere af det, tak. Og her mener jeg både rosé og sommer…

Inden vi gik til bords, var der blevet tændt op i den store grill, for hovedretten bød på velgrillede “narkokoteletter” marineret i lakrids, citron og timian. Som barn overhørte jeg mine forældre diskutere, om vi skulle have nakkekoteletter til aftensmad, men jeg hørte forkert, hvortil jeg bestyrtet udbrød: “Narkokoteletter?! Jamen, det må man da ikke!”. Gæt, om det kom til at stå i min konfirmationssang…!

Men for at komme videre i menuen: En del af tilbehøret til narkokoteletterne bestod af en stærk agurkesalat med spidskål i asiatisk dressing af riseddike, fishsauce, lime, sukker, chili og salatløg. Derudover var der et fad med appelsinsalat med rødløg, mynte og fårefeta samt en stor gryde fyldt med fine, nye kartofler. Kartoflerne blev toppet med en smør rørt med hyldeblomst, citron og spansk kørvel. Den føromtalte hvidløgsmayonnasie kom ligeledes på bordet, og senere var der også friskgrillede pølser fra slagteren klar til indtagelse.

Jeg var specielt ret tosset med kryddersmøret, som også blev smurt tykt på de friskbagte boller næste morgen, mums!

Før de sørgelige rester fra baghavens træer, buske og krat skulle antændes nede på stranden, var der dessert, som bestod af to slags hjemmelavet is: Hvid chokoladeis med habanero-lakrids (Johan Bülow) og basilikumis. Anretningen blev toppet med friske, danske jordbær. Mums!

Og så troede vi egentligt, at vi ikke kunne spise mere. Stopfyldte og mætte gik vi ned til stranden i flok for at sætte ild til bålet, hvor der allerede var antændt adskillige andre hele vejen hen langs stranden, hvor sommerhusfolket havde samlet sig i skumringen.

Men lige meget hvor mæt man bliver efter en god Skt. Hans-middag, har det ikke været en rigtig Skt. Hans uden snobrød! Så før aftensmaden havde jeg bikset en simpel brøddej sammen af mel, gær, lunkent vand og en klat honning, som så havde stået og lumret, indtil det var tid.

Bambuspinde blev hevet frem fra bagerst i garagen, rullet ind i sølvpapir og viklet en god dejpølse omkring, og så ellers ind i gløderne. Dét er midsommerhygge, der vil noget!
Jeg håber, I også havde en god Skt. Hans aften, hvorend I befandt jer.