Det er faktisk ikke helt rigtigt, når jeg skriver, at vi ikke rigtigt har fået brugt køkkenet endnu. For 1½ uges tid siden fik den fine Le Creuset-pande sin debut i det nye hjem, da der skulle steges dyre oksefiletbøffer.

Vi er flyttet hen i nærheden af den populære slagter Slagter-riget, så det skulle naturligvis prøves af. Jeg var godt klar over, at de går vældigt op i kvalitet hos denne slagter, og at priserne nok også var derefter. Jeg så et fantastisk lækkert stykke oksefilet i vinduet, og det kunne jeg da godt lige tage et par bøffer af med hjem til middagsbordet.

Hvor store skulle bøfferne være? Tja, sådan omkring en centimeter tykke til to personer. Det blev så ca. den dobbelte tykkelse, men oh well, den flinke fyr var måske ikke så god til simpel matematik, men til gengæld havde han forstand på godt kød. Prisen? 277,- for to bøffer…! Gisp! De havde bare at være gode…

Manden var ved at dø af grin, da jeg kom hjem, men han gav mig ret i, at det skulle prøves, og hvorfor ikke spise standsmæssigt i ny og næ, selvom det er nogle lidt tunge måneder rent økonomisk med overlappende lejligheder. Stegt blev bøfferne, og det ydmyge tilbehør blev hurtigt bikset sammen ved siden af.

Dommen? Er du GAL, hvor var det noget godt kød! Det var utroligt fast og saftigt, så sovsen var stort set overflødig til andet end pommes fritesene. Selv fedtkanten, der havde fået en omgang salt og en kort stegning på høj varme, var fast, sprød og saftig uden at være “fedtet” eller løbe.

Jeg kunne kun spise halvdelen af min bøf, og resten blev en fremragende frokost på arbejde næste dag, hvor nogle af herrerne ved bordet kastede et par stjålne blikke efter det gode kød. Var det pengene værd? Absolut! Det VAR en dyr fornøjelse, men så aldeles med tryk på “fornøjelse”. Mine anbefalinger til Slagter-riget herfra.