For præcis en uge siden i dag måtte jeg tage afsked med mit højtelskede kæledyr og bedste ven igennem ni år. Det er grunden til, at jeg ikke har haft tanker på hverken mad eller blogging det sidste stykke tid. Heldigvis bor jeg sammen med en dejlig mand, der både kan trøste og lave mad, så lidt føde har jeg trods alt fået indenbords.

En af dagene stod den på chili con carne med creme fraiche 38%, rigelige mængder flûtes og smør – præcist som det skal være! Billede af det får I her, men opskriften er allerede blevet postet en gang før, så den kan findes her. Fremragende aftensmad med gods i!