Den sidste uges tid er jeg gået helt i selvsving med en craving efter røget laks, der i dén grad er blevet efterlevet! Mindst en gang om dagen har jeg på en eller anden måde formået at stykke et måltid sammen, hvor røget laks indgik, og det har været en fast gæst i køleskabet, der hurtigt har fået følge af endnu en pakke, hvis antallet af skiver lakkede faretruende mod 0.

Nu er det efterhånden en uge siden, jeg sidst opdaterede bloggen med et indlæg, og dette bl.a. fordi de fleste af mine måltider har været enten gengangere af retter, der før har været oprettet indlæg om, eller fordi de har bestået af noget så simpelt som en laksemad. Sidstnævnte får I så alligevel æren af at læse et indlæg om her – for hold da fast, hvor smager det altså bare skønt!

De faste bestanddele af laksemaden har ud over røget laks været fuldmoden avocado, creme fraiche 38% (det er simpelthen det bedste!), urtesalten fra Herbamare og kværnepeber. Den ene dag har jeg haft franskbrød som underlag, den anden dag blev det serveret som en salat sammen med rucola og frisk mozzarella, derefter lavede jeg det til en sandwich i et opvarmet flûte.

I dag blev det i manglen på frisk brød altså på Wasas “crisp ‘n light” (som i mine barndomsår hed “Franske Bagateller”) toppet med basilikum og med friske jordbær til. Det kan klart anbefales – og var jeg længere tid fra lige at være blevet opereret i munden, kunne jeg også godt have fundet på at lave det på et stykke godt, svensk knækbrød.

Sådan en laksemad er simpelthen det bedste, der findes i verden for mig lige for tiden! Smagen af den søde, fede creme fraiche med et lag godt moden avocado ovenpå og så den røgede laks… mums!

Jeg overvejer helt seriøst at begynde at tage madpakke med på arbejde i stedet for at købe mad i den gakkede kantine, for en sandwich med ovennævnte egner sig særdeles godt som frokost, hvis enkeltdelene holdes adskilt indtil servering.

Derudover vil jeg vove den påstand, at denne simple kombination af laks, avocado og creme fraiche med lidt pynt og sager snildt kunne bruges som en usnobbet forret eller blot som lækker hapser, hvis man er til den slags (…og det er jeg, skulle jeg hilse at sige!).