I lørdags var den røde løber rullet ud hos en af vores venner, der sammen med en kammerat havde indbudt til portvinsaften. De er nogle stykker i hans nærmeste omgangskreds, der går meget op i vin og også arbejder med det til dagligt, og så var vi ellers en flok, der bare godt kan lide portvin, men går knapt så meget op i de tekniske detaljer.

En god blandet flok var vi, og ligeledes var portvinene af vidt forskellig karakter. Værterne havde været rundt i flere forretninger for at håndplukke flaskerne, og det endte med at løbe op i 11 forskellige slags.

Langbordet var dækket op med et væld af vinglas, og gæsterne blev budt velkommen med et glas Noval 2003 Vintage samt hjemmelavede snacks i form af grissini og knækbrød serveret med forskellige dressinger og tapenader.

Glassene var placerede på en til lejligheden udarbejdet “dækkeserviet”, hvor alle portvinenes navne var remsede op under hver deres glas + et lille skema, hvor man kunne skrive smagsnoteringer på undervejs. Rigtigt smart!

Værterne havde ligeledes sørget for, at den ikke kun stod på flydende godter og havde forberedt et lækkert traktement med rosastegt oksemørbrad, friske bønner i baconsvøb, kartoffel-/butternut squash-mos, ovnbagt tomat og en ganske enkelt fantastisk portvins-/svampesovs, der røg ned i rigelige mængder!

Vinene blev skænkede op undervejs i etaper alt efter type og alder, og værterne holdt en kort tale, hver gang en ny etape blev indledt. De første portvine efter velkomsten var de tre Calem Vintage fra hhv. 1989, 1991 og 1997, og specielt 91’eren faldt i min smag, hvorimod jeg fandt 89’eren en anelse for “sprittet” til mine smagsløg.

Derefter blev de fire Tawnys introducerede, og der var tale om hhv. en 10-års, 20-års, 30-års og 40-års. De fleste i selskabet var vilde med den 30-årige Messias Tawny, hvorimod jeg var mest forfalden til 20’eren, der var en Barão de Vilar Tawny.

Den 40-årige Calem Tawny blev portvinskenderne enige om var med fejl, og i mine skriblerier havde jeg også noteret mig smag à la “gammel sofa i indelukket sommerhus”, omend jeg ikke var i stand til at afgøre, om den reelt set var dårlig. Man kunne sagtens have bildt mig ind, at smagen var helt, som den skulle være!

Da vi kom til de to næstsidste portvine, var vi ovre i Colheitaerne, og det var hhv. en Burmester Colheita fra 1986 og en Romariz Colheita fra 1963. Der kom ligeledes en lækker desserttallerken på bordet med forskellige godter, der kunne nydes til.

I modsætning til størsteparten af de andre i selskabet var jeg mest til 86’eren, hvad angår Colheitaerne – den virkede mere mild end 63’eren, der skar lidt mere i smagsløgene. Til gengæld var priserne meget forskellige, og hvor den unge står i ca. 130 kr., koster den ældre et stykke over 500 kr.

Den sidste portvin var værternes klare favorit – en Noval 1966 Vintage, der var mørk, tung og svesket. En god, solid portvin, omend prisen også er derefter (google siger 2.500 kr.). Det var aftenens dyreste portvin, selvom jeg personligt ikke fandt den værende den bedste.

Vi blev anbefalet at gemme en sjat af bestemte glas for senere at kunne sammenligne dem med hinanden. Det var en ret god måde at opleve de tydelige forskelle på, og selvom der blev luftet mange meninger og oplevelser, var der dog bredt nogenlunde enighed.

Til slut tog vi en runde for at høre, hvilke der var folks favoritter. Jeg tror, at Messias Tawny og Novel 1966 Vintage var de to, der endte på den samlede førsteplads. To helt klart gode vine og også begge i den dyrere ende i aftenens udvalg. Men mine amatørsmagsløg var faktisk mest til Calem 1991 Vintage, 20-års Barão de Vilar Tawny og Burmester Colheita 1986.

Da priserne blev røbet på de forskellige, var der nogle overraskelser iblandt, og det affødte en diskussion om, hvorvidt man med to portvine med relativt ens smagsnuancer ville vælge den, der var 10 gange så dyr og også lidt bedre end den, der var billig. De fleste var enige om, at forskellen i pris kunne være afgørende for ens valg. Dog kan man jo også forelske sig i en vin, som f.eks. værten havde det med Noval’en fra 1966, og da kan det jo være afgørende for, hvor meget vinen “er værd” for en personligt.

Som sagt var vi en blandet flok af hhv. feinschmeckere og amatører, og en af dem fra sidstnævnte gruppe kom efter en tur på toilettet tilbage til nedenfor viste hjælpsomme og fyldestgørende karakteristik, der var ret sigende for vores niveau ;-)

Det var en rigtigt god aften, og vi fik vist alle en god skid på. Næste dag var jeg for en gang skyld fri for tømmermænd efter en ellers våd aften, men jeg havde lidt ondt af vores kammerat, der stod med over 100 vinglas, der skulle vaskes op i hånden!

Dette indlæg blev mest af alt en billedstorm og en (uprofessionel) opridsning af mine oplevelser til portvinssmagningen, der helt klart var en fornøjelse at deltage i :-)