I november havde madklubben arrangeret udflugt til Mefisto… dagen efter J-dag! Dog kunne vi ikke drømme om at aflyse et planlagt besøg på vores yndlingsgourmetcafé, så vi kravlede ud af joggingtøjet, fik klemt os i noget anstændigt tøj og mødtes foran restauranten om aftenen til aftalt tid.

Skaldyr er måske ikke det smarteste sådan i bagklogskabens lys at fylde sig med efter en heftig druktur, men det holdt os dog ikke tilbage, og ganske forudsigeligt faldt mit valg på hhv. en stor skål blåmuslinger og en halv hummer med hollandaise og sprød salat on the side.

Til maden delte vi en flaske vin, men jeg afholdt mig dog ikke fra at bede om et stort glas cola også – som dog kom med noget forsinkelse, da tjeneren havde glemt alt om det. Fy! Det er vist første gang, jeg har noget negativt at sige om et Mefistobesøg, men altså, man lader IKKE en tømmermandsramt kvinde undvære cola – det vil i så fald være på eget ansvar!

Anyways, efter hummeren kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at blive indhentet af kvalmen, og jeg måtte aflægge toilettet adskillige besøg og endda tigge smertestillende fra mit med-madklubmedlem, som altid tager i byen med en veludrustet håndtaske.

Mit selskab var lidt mere hårdfør end jeg, så hun holdt fast på at skulle have sin dessert, der faktisk var en ganske god chokoladesag med noget limesorbet, selvom jeg normalt sjældent imponeres over chokoladekage.

For muslinger, hummer, ½ flaske vin og en stor cola kom jeg i alt af med 540,- Som altid var maden ganske god, omend hollandaisesovsen var liiiige lovligt meget “flydende smør” i smagen denne gang og ikke så cremet, som jeg før har fået den på Mefisto.

Vi skiltes og crashede hver især i vores respektive sofaer, da vi kom hjem, og vi blev over sms enige om, at det der med at holde madklubsmøder nok fremover bør planlægges liggende i passende afstand fra tidligere dødsdruk.