I lørdags havde jeg arrangeret kvalitetstid med min mor, som jeg tog til Odense og overraskede med en biograftur i Cafébiografen (vi så en god, omend særdeles melankolsk japansk film, Norwegian Wood) tilhørende kaffe og kage og efterfølgende aftensmad på gourmetrestauranten Under Lindetræet, der ligger lige over for H. C. Andersens barndomshjem i de smukke brostensbelagte stræder.

Min mor havde været der én gang før, da vi børn var små, sammen med vores far. Den gang var det så stift et sted, at tjenerne stod bag hver stol og var klar til at hælde i glasset, så snart man havde taget en tår. Derudover havde der kun været ét andet par i restauranten, en direktør og hans kone, og det havde været lidt akavet, at der var så stille, at man kunne høre alt, der blev konverseret om.

Min mor kunne dog hurtigt konstatere, at det var blevet noget mere hyggeligt og nede på jorden end den gang, og der var en god stemning, allerede fra vi blev budt indenfor af en ansat, der havde set os stå udenfor og tage billeder af det smukke hus, der danner rammen om restauranten.

Indenfor var der nærmest som i en varm, gammel stue med klinkegulv, lavt til loftet, frilagte bjælker, falsk pejs med gang i “ilden” og små hyggelige borde. I entreen blev overtøjet hængt op af tjeneren, og der stod en tyk gæstebog, som man skulle være velkommen til at skrive en hilsen i efter besøget.

Vi blev vist hen til et bord ved vinduet, hvorefter vi blev tilbudt nogle bobler til at starte på. Jeg fik desværre ikke noteret, hvad der var tale om af vin, men det smagte fortræffeligt, så jeg tror endda, at min champagnekræsne mand ville have kunnet lide det.

Derefter kom der et lille fad med startgodter på bordet: Bagte cherrytomater og krydrede grissini med en lækker urtedip. Cherrytomaterne var himmelske! Søde og saftige, så jeg kunne have ædt mig mæt i dem og droppet resten af menuen. Gudskelov kom jeg fra den idé igen, for det ville have været ærgerligt at gå glip af de kommende retter.

Der kom også hurtigt lækkert og stadig lunt brød på bordet sammen med den lækreste olivenolie, jeg længe har smagt: “Antico Orcio della Casa”, der smagte som nyslået græs dufter… mums! Jeg har kun fundet den her hos Løgismose til en noget krydret porto, der stort set koster det samme som olien selv, øv! Hvis nogen har set den andetsteds, må I lige give lyd :-)

Vi besluttede at bestille tre retter hver med tilhørende vin, og det var en ganske passende mængde, uden at vi følte os overmætte efterfølgende. Da vi bad om vand, fik vi en fancy flaske italiensk vand ind, og der ville jeg nok have foretrukket postevand. Jeg finder flaskevand fuldstændigt kønsløs og latterligt dyrt ift. den sørgelige smag. Jeg endte også med efter at have smagt på det at bede om almindeligt postevand i stedet.

Inden forretten fik vi en lille appetitvækker i form af noget, jeg faktisk har glemt! Altså…! Men i hvert fald kan jeg huske, det var noget fisk eller skaldyr formet til en fin lille cylinder og toppet med små stenbiderrogn, en lille strimmel tang, et stykke tyndt, ristet brød og en ærteblomst. Det smagte rigtigt lækkert, og det tynde brød var utroligt godt.

Ud over den førnævnte olivenolie var der også hjemmekærnet smør lavet på stedet af tjeneren selv. Min mor spurgte ind til, hvordan de dog havde lavet det så velsmagende, og det var såre simpelt: En masse af lige dele fløde og creme fraiche 38% samt groft Maldon-salt, som så kærnes til smør, formes i ruller og vendes i pandestegte poppede græskarkerner. Voilà! Dét skal da prøves af!

Til forret valgte jeg stegt kalvelever med svampe på ristet brød samt et lille tårn af utroligt mør og saftig oksehale. Ud over herligheden var en kraftig glace hældt omkring, og der var toppet med frisk bredbladet persille. Leveren var rigtig lækker, og svampebunden var spændstig og godt supplement til resten af retten.

Til hovedret fik vi en krydsning mellem den danske gråand og ja, så kan jeg faktisk ikke huske, hvad den anden fugl var for en, men den var i hvert fald fransk. Ved nærmere eftertanke var det nok berberiand. Der var en masse lækkerier til som tilbehør, men den panerede fætter til højre midt i billedet faldt ikke lige i min smag. Ellers var det ganske godt, og specielt fuglen var noget utroligt lækkert kød, der var blevet sprødstegt på den let saltede skindside og ellers var mør og saftig.

Før desserten fik vi en prædessert til at rense ganen med: En vanilleis på sød bærbund med crunch. Isen var lidt kedelig, men kombinationen med bær og knas var rigtigt god.

Desserten var det rene overflod af årets sidste fynske hindbær: Hindbærcheesecake med friske hindbær på, hindbæris, hindbærsorbet, frysetørrede hindbær, hindbærkugler og hindbærsirup, mums! Jeg er vild med hindbær og bildte mig næsten ind, at det var sommer igen.

Det er beklageligt, at jeg ikke kan beskrive retterne mere fyldestgørende, for de stod med fulde beskrivelser i menukort såvel som på hjemmesiden, da jeg bestilte bord, men førstkommende hverdag efter vores besøg gik restauranten over til julemenuen. Det vil sige, at menukortet er blevet skiftet ud på hjemmesiden, således at man ikke kan se den gamle, og på kvitteringen står blot antallet af retter. Øv da også, at jeg ikke fik noteret mig det.

Apropos kvitteringen rendte det samlet op i 1.925 kr. alt i alt for to velkomstdrinks, tre retter med vin samt kildevand. Det ER en dyr restaurant, og maden er også fremragende, men jeg vil mene, at man sagtens kan finde steder – i hvert fald i Århus – der er billigere og tilsvarende godt.

Betjeningen var hele aftenen god, og tjenerne var i godt humør, informative og opmærksomme. Da jeg på vanlig vis spurgte, om det var ok, at jeg tog billeder af maden, udbrød tjeneren, at det måtte jeg naturligvis – og han stillede sågar også gerne op som model, haha!

Tidligere har jeg været steder, hvor toilettet også var værd at nævne, og det er også tilfældet her, for det var simpelthen det FINESTE toilet med hvide og blå klinker samt lyserødt toilet og vaskekumme! Så da jeg skulle på toilet, før vi tog derfra, fiskede jeg lige kameraet op af tasken endnu en gang.

Alt i alt var det en rigtigt god oplevelse på Under Lindetræet, og jeg kunne sagtens finde på at komme forbi igen en anden gang, når turen atter går mod Odense. Deres julemenu står netop nu inde på deres hjemmeside, og den ser overordentlig god ud!

UPDATE:
Jeg vil lige benytte lejligheden til at opfordre til at læse Christians kommentar til dette indlæg – Christian arbejder på Under Lindetræet og har været så sød at redegøre for, hvad jeg helt præcist fik den pågældende aften på restauranten :-)