Til at starte med vil jeg lige beklage de dårlige billeder, som alle er taget fra min mobiltelefon. Årsagen er, at jeg først på selve dagen, vi skulle til trøffelaften på Grappa Piccolo, får en mail fra restauranten om, hvornår vi skulle ankomme. Det var tidligere end beregnet, så jeg kom direkte fra arbejde, hvor jeg havde modtaget mailen og altså ikke medbringende mit kamera, som lå derhjemme.

I det hele taget var kommunikationen med restauranten under AL kritik! Heldigvis blev mit dårlige indtryk gjort til skamme af selve den gastronomiske del, men jeg vil alligevel fortælle om min særdeles ringe oplevelse med at få kontakt til restauranten.

Den 17. oktober reserverer jeg per mail bord til tre til trøffelaften på Grappa Piccolo, og jeg får dagen efter, den 18. oktober, bekræftelse på vores reservation. Jeg svarer tilbage på denne mail (som er sendt fra den mailadresse, de også har opgivet på deres hjemmeside) samme morgen og spørger, hvad tid det forventes, at vi ankommer. Derefter hører jeg ikke noget, og jeg lader to dage passere, før jeg skriver til dem igen den 20. for at høre, på hvilket tidspunkt det foretrækkes, at man ankommer. Dagen efter har jeg stadig intet hørt, og jeg vælger at kontakte dem via en formular inde på deres hjemmeside og med samme spørgsmål.

Da det bliver mandag, gør jeg endnu et forsøg på at kontakte dem via hjemmesiden, da der nu kun er to dage til trøffelaftenen. Derudover har jeg registreret på min telefon, at jeg samme dag har haft 11 opkald til restauranten, hvor jeg alle gange endte med en autobesked om, at alle deres medarbejdere var travlt optaget i restauranten.

Mandag eftermiddag tager jeg direkte efter arbejde ned til restauranten, der viser sig at være lukket, omend der går flere medarbejdere rundt derinde. Jeg ringer til dem, mens jeg står udenfor, men nu er der optaget. Jeg beslutter så at gå ned til deres søsterrestaurant Grappa længere nede ad gaden, hvor de forklares sagen og også forsøger at ringe til Grappa Piccolo uden held. De ender med at tage imod mit navn og telefonnummer med lovning om, at jeg bliver ringet op med svar på mit spørgsmål om ankomsttidspunkt dagen efter.

Det bliver tirsdag – dagen for vores reservation! Jeg har nu fået to mails: Den ene er “originalmailen”, som ser ud til at være sendt den 21. oktober (omend der ikke kan ses, hvilken mailadresse den er forsøgt sendt til), hvori der står, det starter kl. 18. I den anden beklager de, at det har været svært at komme i kontakt med dem, og at den originale mail var endt i en forkert mailboks.

Og således endte vi med at få svar på vores spørgsmål om ankomsttidspunkt ca. 9 timer, før vi skulle ankomme… Under al kritik, og jeg fik et usandsynligt dårligt indtryk af restauranten. Heldigvis blev der rettet op på det ved den smagsmæssige oplevelse, som der her følger en beskrivelse af.

Beliggenheden af restauranten er i Århus’ navle lige ned til åen ved Clemens Bro, og der er tale om en lille, hyggelig restaurant med plads til ca. 20-25 mennesker. Vi var kun os tre samt et selskab af to ved nabobordet, der skulle have deres trøffelmenu denne aften, men stedet var – på trods af, det var en tirsdag aften – særdeles velbesøgt med faktisk alle borde besat, som aftenen skred frem.

Vores tjener var både sød, informativ og opmærksom, og vi blev budt godt velkommen med historien om, hvordan kokken havde fået handlet en god pris hjem på de hvide trøfler, efter han var blevet tilbudt dem til 3000 kr. per kilo, hvorefter det viste sig at være 3000 euro, der var tale om.

Første ret var en jordskoksuppe med sprøde jordskokchips og nogle flager af hvid trøffel. Vi havde med vilje ikke fået brødet ind endnu, da forretten blev serveret, idet tjeneren pointerede vigtigheden af, at vores smagsløg fik lov til først at opleve suppen med trøffelflagernes smagsnuancer, før vi risikerede at “drukne” dem i brød med – en i øvrigt fantastisk lækker – olivenolie, som derefter blev bragt ind.

Suppen var ganske velsmagende, chipsene sprøde, og trøffelflagerne var lige prikken over i’et. Til forretten fik vi en Barale Barolo chardonnay fra 2010, som var frisk og ung i smagen.

Anden ret var parpadelle i cremet hvidvinssauce med friskhøvlede trøfler. Den var ganske god og velsmagende, men en anelse kedelig i min optik. Min søster og jeg spiste ikke denne ret helt op, og mit motiv var, at den mættede lige lovligt, og jeg ville gemme plads til hovedret samt dessert.

Vinen til denne ret var imidlertid usandsynligt lækker! En næsten grønlig-gul Franz Haas Manna fra 2007, og den var røget/krudtet i smagen på den måde, der får mig til at mindes fyrværkerilugten nytårsaften. “De kloge” kalder det vist for petrolium, den smagsnuance, og den er jeg en stor fan af!

Hovedretten bestod af tournedos på en bund af spinat og toppet med foie gras og friskhøvlede trøfler, og omkring var en fyldig trøffelsauce. Ved vores bord valgte vi alle at få stegt vores tournedos røde, og min var helt perfekt. Foie grasen var saftig og smidig, og spinaten en anelse kedelig, men passede ganske godt som mere neutralt supplement til det restende på tallerkenen.

Til denne ret fik vi en fyldig rødvin, Rosso de montalcino Castillion del Bosco, som passede rigtigt godt til den smagskraftige ret.

Desserten var det eneste uden trøffel, og det var jeg nu ganske godt tilfreds med ;-) Den bestod af en chokoladeganache med bærkompot samt vanille- og pistacieis. Jeg er ikke den store chokoladespiser, og specielt mørk chokolade er jeg slet ikke til, men denne chokoladeganache var lige i øjet i forhold til mørkhed, hvis man spørger mine smagsløg. Min søster ville have foretrukket den mørkere, men hun er også en typisk chokoladegris.

Bunden var ret hård, så imens min søster sad og kæmpede med den, havde den opmærksomme tjener hentet en kniv, som hun diskret lagde til hende på bordet – det vakte stor morskab hos os alle! Hehehe…

Bærkompotten var smadderlækker, og isen en anelse kedelig, men med lækre pistacienødder drysset ud over. Dessertvinen, vi fik til, var helt formidabel! Det er med god grund, at Grappa Piccolo kalder sig en vinbar, for flere af deres vine var særprægede og utroligt velsmagende. Til desserten var det en Degani Ricotto fra 2006, og farven var i sig selv imponerende – næsten blæksort, men med et rødligt skær.

For fire retter inkl. vin kom vi hver af med 595 kr., hvilket var en ganske fornuftig pris for en god smagsoplevelse. Servicen var i top, fra vi ankom til restauranten og fremefter, og atmosfæren i restauranten er også helt klart nævneværdigt hyggelig.

Alt i alt – også selvom det var møgirriterende ikke at kunne komme i kontakt med stedet – var det en god oplevelse, og jeg skal klart spise der igen, omend jeg vil vælge at bestille bord ved at møde op frem for elektronisk.