Endnu en gang har jeg fundet inspiration ovre hos Emily, og i denne opskrift har jeg faktisk ikke lavet nogen ændringer, for som hun selv skriver er det op til en selv at improvisere med indholdet af kornvariationer, bare man overholder nogle få retningslinier. Blandt andet er det en god idé, at ½ liter af de tørre ingredienser består af “almindelig” mel.

Bollerne er rigtigt lækre på den rustikke måde med sprød skorpe og gode kerner, hvis man som jeg vælger dette. Her kommer min version:

INGREDIENSER (til ca. 10 stk):

½ liter koldt vand
1/4 pakke gær
2 tsk salt
1 spsk honning
½ liter hvedemel
1/4 liter havregryn
1/8 liter speltmel
1/8 flækkede rugkerner

FREMGANGSMÅDE:

• I en halvstor skål opløses gæren i vandet
• TIlsæt salt og honning
• Rør med et solidt piskeris de tørre ingredienser i til en sej dej
• Dæk skålen med film, og stil i køleskabet natten over
• Form 10 boller på en bageplade ved hjælp af to skeer
• Tryk evt. bollerne lidt flade
• Bag bollerne ved 200 grader i ca. ½ time, eller til de er gyldne

Et voilà! Enjoy :-)