I “gamle dage” fulgte jeg med på en blog, som desværre er nedlagt nu, men hvor en super lækker muffinopskrift blev præsenteret for det store internet. Det er en basis-opskrift, hvor man selv kan tilføje smagsvarianter. Ud fra dette har jeg eksperimenteret og fundet min egen hjemmestrikkede favorit, som jeg vil dele her.

–  –  –  –

INGREDIENSER (ca. 18 muffins):

150 g smør
3 æg
150 g mel
150 g sukker
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
3 spsk. kakaopulver
En stor håndfuld frosne hindbær skåret i mindre stykker

FREMGANGSMÅDE:

• Smør smeltes og afkøles.
• Æggene piskes stive og sukker tilsættes.
• Mel, bagepulver, vanillesukker og smør tilsættes.
• Konsistensen skal være som tyktflydende creme.
• Til sidst suppleres med kakaopulver og hindbær.
• Formene fyldes 2/3 op, og de bages ved 220 grader i 10-12 min.