Faldt over disse to flasker æblemost på min spadseretur rundt i Irma i går. Har ingen idé om, om det er god most, men jeg kunne ikke stå for de fine, grønne flasker og det faktum, at det er saften presset fra een bestemt sort i hver flaske. De må og skal åbnes samtidigt, så jeg kan sammenligne.

UPDATE:
Gråsten-mosten smager rigtigt meget af Gråsten-æblet selv. Dog er det ikke lige mit favoritæble, men anbefales kan den absolut, hvis man kan lide dette æble. Derimod er Elstar-mosten noget nær himmelsk! Hvis man er til søde æblesorter, så skal den prøves, og jeg skal fluks ned at have købt mig en ny flaske Elstar…