Den bedste kaffe – Estate Coffee, Ipanema Dulce

I lang tid undrede jeg mig over, hvordan i alverden min svoger formår at lave så fantastisk kaffe, så den for mig og andre familiemedlemmer er et must, hver gang vi er på besøg hos ham og min søster.

Det lykkedes mig ikke at gøre ham kunsten efter, før jeg spurgte direkte, hvad der var hemmeligheden. Og den var ganske simpel, for han brugte altid en helt bestemt slags kaffe, nemlig Ipanema Dulce fra Estate Coffee…

Han fortalte mig, at han fik den malet til stempelkande, brugte 42 gram til en almindelig størrelse stempelkande, hældte det kogte vand på, så snart elkedlen ikke længere gav lyd fra sig (så vandet havde den rette temperatur), hvorefter det skulle stå i 4 minutter. Undervejs gav han stempelkanden en let rystetur, og efter de fire minutter blev stemplet roligt presset i bund. Voila!

Jeg har nu købt denne kaffe de sidste mange gange, når der skulle fyldes op i kaffelageret igen, og den fås bl.a. i Salling Super, hvor de er søde til at male den efter ønske. Ellers kommer de som hele bønner, og jeg vil anbefale, at man selv maler dem, hvis man har udstyret til det. Jeg har prøvet andre af Estate-kafferne også, men selvom de er gode, kan de ikke helt hamle op med Ipanema Dulce, hvis du spørger mig.

Inde på Estate Coffees hjemmeside kan man læse om historien bag mærket, som rækker tilbage til 1996 og er et initiativ fra Claus Meyers side om at udbyde kvalitetskaffe med varierende smagsvarianter. Bønnerne følges hele vejen fra farmenes plantager til butikken, og på Gl. Kongevej i København er der sågar en kaffebar baseret på disse bønner. Om den er et besøg værd, kan jeg kun gisne om, da jeg ikke selv har været der, men vurderet ud fra mine oplevelser med Estate Coffee gætter jeg på, at man ikke bliver skuffet :-)

Fynsk brunsviger

Som en vaskeægte fynbo bosiddende i Århus er det noget nær umuligt at opstøve en brunsviger af samme kvalitet, som jeg har været vant til gennem barndommen. Den i Århus nu lukkede økologiske bager Baguette var det eneste sted, jeg fandt, hvor de ramte lige i øjet, men det kan jeg jo ikke bruge til noget længere. Så nu står den på bagning selv, og favoritopskriften er denne:

- – - – - – -

INGREDIENSER TIL DEJEN:

40 gram gær
40 gram sukker
1 tsk kardemomme
1 æg
1½ dl mælk
75 gram smør
1⁄4 tsk salt
Ca. 350-400 gram mel

INGREDIENSER TIL FYLDET:

190 gram brun farin
75 gram smør
1 spsk sirup

FREMGANGSMÅDE:

• Opløs gæren og sukkeret med ægget og kardemommen.
• Smelt smørret, og hæld mælken i.
• Bland smør og mælk i gærblandingen.
• Tilsæt saltet, og ælt melet i.
• Stil dejen til hævning i 30 minutter.

• Hæld fyldet i en gryde, og varm det op, mens der røres. Det skal boble lidt.
• Lad det køle lidt af, mens du ruller dejen ud.
• Læg dejen i formen, og prik med en gaffel.
• Fordel fyldet ud over dejen.
• Bages i ovnen i ca. 17 minutter ved 175 grader.
• Brunsvigeren skal kun lige blive gylden, så er den færdig.

På billederne har jeg lavet 2/3 portion af opskriften, hvilket svarer til en lille bradepande. Det kan ca. mætte 4-6 gæster alt efter appetit, og er der tale om en større fødselsdagsfest, vil dobbelt portion nok være mere passende. I min barndom kom en ven af familien en gang til at putte Haribo Matadormix på kagen, før den var helt bagt færdig, hvilket resulterede i meget laaange og flydende vingummier og en vældig begejstring hos både voksne og børn. Det blev den helt store succes, og aldrig siden blev det gjort anderledes.

Bento & madkunst

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med fænomenet Bento, var, da jeg ved et tilfælde kom forbi en dansk blog, som hver dag bliver opdateret med billeder af farvestrålende og fantasifulde madpakker til den store guldmedalje!

Jeg blev mere end imponeret over bloggerens evner til at præsentere et frokostmåltid som figurer og billeder, og derfor var jeg ud over at følge med på bloggen også nødt til lige at undersøge nærmere, hvad det der Bento var for noget.

Bento er en japansk betegnelse for en slags luxusmadkasse med flere rum i. Selve måltidet bestod oprindeligt primært af fisk og tilhørende ris, men alle madvarer kan i teorien benyttes.

Pointen er at dekorere og pynte maden i sig selv og ikke bare med topping, som vi er vant til fra eksempelvis dansk smørrebrød med lidt yndig karse på toppen. Næh, bentobokse går “all the way” og gør selve maden til pynten i form af genkendelige figuredenne her.

Til formålet kan man købe adskillige spøjse stykker udstyr, bl.a. udstikkere med form som Hello Kitty (som er meget populært i Østen), skabeloner af forskellige dyr, madkasser med sjove former eller dekorationer og diverse andre hjælpemidler.

En af mine klare favoritter er forme til at putte nypillede, kogte æg i, mens de stadig er varme, hvorefter formen med ægget dyppes i koldt vand noget tid, og til sidst ændrer ægget så udseende alt efter formens figur. Ovenfor ses de to, jeg har købt til formålet med en bamsebjørn og en kanin.

Jeg kan ikke prale af at have kastet mig over bento-madkunsten for alvor, men jeg er kraftigt inspireret af den, og jeg finder det meget fascinerende at se andres resultater med denne for Danmark atypiske form for madlavning.

Dog har jeg købt en håndfuld redskaber til at pynte og dekorere mad med på anderledes vis, og ud over æggeformene kastede jeg også min kærlighed på bogstav- og taludstikkere, som jeg både har brugt til bagværk, men også som et lille humoristisk indslag på rugbrødsmadder i stedet for de typiske skiveagurker.

Jeg kan forestille mig, at eksperimenter med bentoudstyret vil være en stor fornøjelse, især hvis man har børn i hjemmet. Så kan det også blive en hel leg at skulle lave madpakkerne til næste dag hver aften, inden man går i seng.

Mange ting, som indgår i de klassiske moderne bentobokse, kan det være, man allerede har i husstanden, eksempelvis udstikkere til småkager, små bøtter eller almindelige muffinforme.

Det bentoudstyr, jeg har anskaffet mig indtil videre, har jeg købt gennem J-List, som er en japansk hjemmeside med alverdens udstyr til lave priser. Jeg valgte fragt med skib, og derfor blev shippingudgifterne meget små taget afstanden i betragtning, og jeg ventede så også en måneds tid på at modtage varerne.

Køber man for over det, der svarer til 80 danske kroner, skal man dog huske på, at der kommer told oveni, når man køber uden for et EU-land. En god hjemmeside med oversigt over online shoppesteder for bentoudstyr er i øvrigt denne.

Jeg håber, at indlægget her har givet nogle af jer lidt blod på tanden, for jeg tror, at japanerne har fat i den lange ende, når de i deres madtradition vægter det æstetiske udtryk højt. Når måltidet tager sig godt ud, er det også en større nydelse at indtage det, så hvorfor ikke udnytte det lidt bedre? :-)

Bloggen, der åbnede mine øjne for denne finurlige verden, er denne her, og jeg vil helt klart anbefale jer at kigge forbi – skynd jer afsted!

Panini på Café Stiften

Så kommer der lige endnu en anbefaling herfra. Lørdag eftermiddag var jeg med en veninde en tur på Café Stiften ved hovedbanegården. Egentligt skulle vi bare have en kop kaffe, men efter at have skimmet menukortet endte vi alligevel med hhv. en (kæmpe!) portion nachos og en gang italiensk panini med tunmousse og pesto med tilhørende salat.

Paninien var mit valg, og jeg blev positivt overrasket! Brødet var lunt og sprødt og tunmoussen sammen med pestoen var tilpas våd og saftig uden at blive uhåndterlig. Derudover var salaten super lækker, og jeg er ellers ikke så meget til salat normalt. Dressingen var eminent, og salaten ville ikke have været det samme uden den.

Nu er Café Stiftens hjemmeside godt nok under ombygning, og min hukommelse er en anelse sløret, men jeg mindes, jeg kom af med sølle 46 kr. for min ret, og det må siges at være en aldeles fornuftig pris for så lækkert og mættende et måltid.

Må dog tilføje, at iskaffen, jeg nød til, ikke just var noget at råbe hurra for. De gjorde meget ud af at gøre den pæn at se på med utallige små stykker ristet kaffe flydende rundt og med hele kaffebønner på toppen. Men de mange stykker kaffe var lige i overkanten både smagsmæssigt, og når man skulle have alle de små dele ud af tænderne bagefter! Måske man i stedet skulle prøve en af deres friske smoothies næste gang – de lød lækre i hvert fald.