Tunsteak med bulgursalat & ovnkartofler

Når vejret byder på sol og varme, er lysten til tung og fyldig aftensmad der ikke rigtigt for mit vedkommende, og så er det med at finde alternativer til koldskål med kammerjunkere, og hvad man ellers kan blive let forfalden til i stedet for et ordentligt aftenmåltid.

Forleden kom jeg forbi fiskehandleren i Guldsmedgade, og der lå nogle fine store stykker tun i vinduet, der lokkede mig i fordærv. To tykke skiver blev det til for i alt 88 kr. På min videre færd hjem fik jeg købt skyr, økocitroner og friske ærter, og så havde jeg ellers resten hjemme i køleskabet til aftenens ret, der blev let og lækker.

- – -

INGREDIENSER (til 2 personer og en madpakke):

2 store tunsteaks
Salt & peber
Lidt smagsneutral olie til stegning

En pose små kartofler
En god olivenolie
Salt & peber
Lidt paprika

½ bøtte skyr
½ potte frisk oregano
1 stort fed hvidløg
2-3 spsk. citronsaft
Salt & peber

Ca. 1 dl. bulgur
Ca. ½ liter kogende vand
1 avocado
½ rød peberfrugt
En stor håndfuld cherrytomater
3-4 radiser
En håndfuld friske, bælgede ærter
Ca. 4 spsk. citronsaft
Lidt revet citronskal
Salt & peber
Lidt olivenolie
Friske krydderurter af eget valg

FREMGANGSMÅDE:

• Rens kartoflerne grundigt, og læg dem i en stor frysepose
• Tilsæt rigeligt olivenolie, salt og peber, og gnub det godt rundt
• Vend kartoflerne ud i et fad, og drys dem med lidt paprika
• Steg dem i ovnen ved 200 grader, indtil de begynder at rynke

• Finhak den friske oregano, og bland den med skyren
• Pres hvidløget i, og smag til med citronsaft, salt og peber
• Lad det trække på køl, mens resten forberedes

• Hæld det kogende vand over bulguren, og lad det trække
• Skær avocado i tern og peberfrugten i ekstra små tern
• Halvér cherrytomaterne, og skær radiserne i fine stave
• Dræn bulguren, og vend grøntsagerne + de bælgede ærter i
• Smag til med citron, citronskal, salt og peber
• Vend lidt olivenolie rundt i, og stil bulgursalaten på køl

• Krydr tunsteaksene med salt og peber på begge sider
• Steg i lidt smagsneutral olie på en grillpande
• Pas på ikke at overstege, så tunen bliver for tør

• Servér som anvist på billedet, top evt. med friske krydderurter

Det blev en fremragende aftensmad, men tunen nåede desværre at blive lige lovligt tør, så den skulle have haft noget mindre. Det meste blev tilføjet på slump, og måleforholdene skal derfor tages med et gran salt, så improvisér blot!

Der var rigeligt til fredagens madpakke også, og sågar i går var der både lidt kartofler og bulgursalat tilbage til ovenviste vegetarfrokost i solen på altanen, hvor jeg også tilføjede nogle ekstra radiser og dejligt saftige cherrytomater. Jeg dryssede salaten med rigeligt mynte og oregano fra krydderurtebedet.

Skyrdressingen var slet ikke tosset, og det er faktisk første gang, jeg anvender skyr, selvom jeg har hørt meget godt om produktet. I et af de kommende indlæg vil jeg også præsentere en opskrift på kartoffelsalat med bl.a. hjemmerørt mayo og skyr.
God pinse!

Verdens bedste pitabrød fra Pizza Pinocchio

I mine unge dage i 90′erne var jeg dedikeret hestepige og hang dagligt ud på rideskolen i Odense-forstaden Tarup. Efter en lang skoledag og flere timer sammen med staldens ponyer og rideveninderne kunne maven knurre noget så vederstyggeligt, så der gik ikke længe, før vi piger stiftede bekendtskab med det nærliggende pizzeria, Pizza Pinocchio.

Her skulle det vise sig, at deres kæmpestore pitabrød til den gang blot 25 eller 30 kr. stykket skabte et mindre afhængighedsproblem, for de smagte simpelthen SÅ fantastisk! Hver gang nogen havde råd til pitabrød og efter afhentning sad i rytterstuen og indtog herlighederne, sad der en kødrand af sultne tøser omkring og håbede, at der ville falde et stykke af til sidst, hvis de heldige ikke kunne spise op.

Der var tale om nogle virkeligt store pitabrød, og det var ikke sjældent, at nogle af pigerne ikke kunne magte et helt pitabrød, men man blev trænet efterhånden, og nogle af dem anså det nærmest som en sport at spise helt op (også fordi enkelte solede sig i misundelsen og – så nedrige, som piger nu en gang kan være – nød at se de andre piger lide).

Det blev nærmest kutyme at bede om ekstra dressing i pitabrødet, for var der noget, ingen andre pizzeriaer kunne komme i nærheden af smagsmæssigt, var det den creme fraiche-agtige dressing, som Pizza Pinocchio formåede at få os til at elske uhæmmet.

Der var fire varianter af pitabrød: De dyre til 30 kr. med enten hakkebøf eller kebab, og så var der de billigere til 25 kr. med enten tun eller skinke. Det var helt klart den med skinke, der var favoritten, og den gang brugte de ikke det rædselsfulde strimlede skinke, men i stedet hele, store og saftige stykker skinke.

Nåh, men for nu at vende tilbage til nutiden, så var Pizza Pinocchio et must at lægge vejen forbi sidste weekend, da jeg atter var en tur i Odense og ikke har spist dette underskønne pitabrød i efterhånden ½-1 år. Det er lang tid at undvære, kan jeg godt forvisse dig om, kære læser.

Jeg kunne stadig huske telefonnummeret udenad (66161290), utroligt nok, og jeg havde det ellers unødvendigt indkodet på min mobiltelefon. Det er nok de gamle minder fra indtastningen på rideskolens mønttelefon, der stadig spøger i baghovedet, og jeg måtte ved afhentningen også lige fortælle den gode gamle ejer (som er den samme), at jeg efter 10 år i Aarhus stadig husker deres nummer udenad.

Der var kun ti minutters ventetid til pitabrødet, da vi ringede, og da vi ankom, var det så brændende varmt, at jeg knapt kunne sidde med det i skødet på køreturen hjem til min mor.  Vi havde valgt kun at købe et enkelt pitabrød, da vi stadig var småmætte efter en reception tidligere på dagen, og vi forventede derfor ikke at kunne spise mere end et halvt hver. Og det skulle også vise sig at være fuldstændigt sandt!

Pizzeriaet er i løbet af de mellemliggende år gået over til strimlet skinke, desværre. Så derfor valgte vi i stedet et pitabrød med bøf, som i dag koster 40 kr. Der er kommet nye pitabrød til, så man også kan vælge kylling, kødkebab(?) og vegetar. Deres menukort og priserne kan i øvrigt ses her.

Åh, hvor blev vi dejligt mætte, og åh, hvor smagte det altså skønt! Jeg ville allerhelst have haft en skinkepita, som de lavede den i gamle dage, men det her var næstbedst. Selv min mors lille, tykke misser blev draget af den lune, berusende duft, da vi pakkede herligheden ud, som billedet ovenfor afslører.

Jeg kan til enhver tid anbefale de store, lækre pitabrød fra Pizza Pinocchio i Odense, skulle man lægge vejen forbi. Ud over brunsviger er disse pitabrød den spise, jeg savner allermest at blive beriget med her i Aarhus, så det er klart et must, når jeg af og til vender en tur hjem til det fynske.

Thaisuppe med kylling & sprøde grøntsager

For noget tid siden fejrede vi min kollegas 40-års fødselsdag og spiste fælles frokost på arbejde, hvor en anden kollegas kone havde stået for en fantastisk omgang hjemmelavet thaimad. Jeg har aldrig rigtigt været den store fan af asiatisk mad med undtagelse af sushi, men særligt thaisuppen denne dag tog røven på mig. Det var virkelig godt!

Jeg fik at vide, at det var utroligt let at lave, så forleden dag gav jeg mig i kast med thaisuppe for første gang. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og improviserede så for resten, da jeg for eksempel ikke er så vild med babymajs, men i stedet gerne ville have blandt andet citrongræs og edamamebønner i suppen. Here we go:

INGREDIENSER (til ca. 3-4 personer):

1-2 kyllingebryster fra en høne, der har haft et godt liv
En sjat olie til stegning
1 gulerod
2 hele chilier
En lille knold ingefær
2 fed hvidløg
3-4 løgringe
2 dåser kokosmælk
5 dl. vand
1 hønsebouillonterning
1 stk. citrongræs
1-2 håndfulde edamamebønner
Salt & peber

Frisk mynte
Lyst brød med sprød skorpe

FREMGANGSMÅDE:

• Skær kyllingen i mindre tern, og steg kortvarigt i gryde med olie
• Skær guleroden i korte stave, og tilsæt i gryden
• Riv ingefæren fint, pres hvidløgene, og finhak chilien. Tilsæt i gryden
• Skær løgringene i halve eller kvarte, og sauter dem i gryden
• Tilsæt kokosmælk, vand og hønsebouillon
• Flæk citrongræsset, tilsæt, og lad det hele koge godt op
• Ca. 5-10 minutter inden servering tilsættes edamamebønnerne
• Smag til sidst til med salt, peber og eventuelt ekstra chili
• Tag citrongræsstykkerne op af suppen inden servering
• Servér toppet med frisk mynte og nybagt brød on the side

- – -
Mums, hvor blev det bare lækkert! Det var som sagt første gang, jeg gav mig i kast med dette, så der blev også begået et par fejl undervejs, som jeg har kompenseret for i opskriften. Først og fremmest blev mine kyllingetern lidt for store, og de blev desværre stegt for længe og endte med at være lidt tørre. Alternativt kan man sagtens lave opskriften vegetarisk og helt undlade kylling og i stedet for hønsebouillon tilsætte grøntsagsbouillon.

Derudover kom edamamebønnerne i gryden samtidigt med de våde elementer, der skulle koge op, og dermed fik bønnerne for megen varme, så de simpelthen blev møre og flækkede. Så først i gryden med dem de sidste 5-10 minutter, så tror jeg, man er helgarderet. Men ud over disse ting smagte suppen altså brandgodt og var ret nem at stykke sammen.

Fynsk brunsviger fra Folkebo’s Conditori

Jeg har efterhånden boet ti år i Aarhus, og det er endnu ikke lykkedes mig at opstøve en brunsviger, der er lavet rigtigt, som man gør det på Fyn. Enten har der været alt for meget af brøddelen og for lidt snask, eller brøddelen har været for hård i stedet for svampet, eller der er kommet kagecreme ovenpå – eller endnu værre: Der er blevet puttet rosiner eller en stor del kanel i! Uf…

Selv Schweizerbageren, som jeg normalt er ganske glad for, laver brunsvigeren fuldstændigt forkert: Brøddelen er for hård og for stor i forhold til snaskdelen, og snasket smager helt forkert og er tilsat kanel. Jeg har én gang købt en hel brunsviger derfra, og vi endte faktisk med at smide den ud efter et par bider, da det bare slet ikke var i orden, når man er opvokset med rigtig brunsviger.

Efter Lagkagehuset er kommet til byen, har jeg gentagne gange forsøgt med bedende mine og plirrende øjenvipper at spørge ind til, om de mon ikke kunne tænke sig at få brunsviger på menuen – særligt når nu konkurrenten længere oppe ad gaden på ingen måde kan finde ud af at lave deres rigtigt. Det har dog (endnu ikke) båret frugt, selvom jeg hyppigt kigger ind i håbet om at finde et stykke af denne himmelske kage.

Man kan nok godt sige, at jeg har opgivet. Om det er jyder generelt eller blot østjyder, der ikke formår at lave rigtig brunsviger, skal jeg ikke kunne sige. Men én ting er sikkert og vist: Der er ikke mange jyder (eller sjællændere for den sags skyld), der kan finde ud af at udtale kagens navn rigtigt, for det hedder ikke “bruuuunsviger”, men udtales korrekt “brånsviger”, hvor u’et udtales på samme måde som i ordet “rund”.

I weekenden var jeg dog en tur hjemme i min barndomsby, Odense, og formiddagen efter en våd aften i byen med en gammel folkeskoleveninde fik min mor lige en ekstra stjerne ved at hente en halv brunsviger ved Folkebo’s Conditori – i daglig tale bare Folkebobageren. De mindre stykker var for længst udsolgt, for fynboer kan jo godt lave rigtig brunsviger, og det er noget, de kan li’!

Brunsvigeren var helt perfekt: Blød, luftig og svampet brøddel og generelt rigeligt med snask, der fyldte godt i alle de obligatoriske huller og hvælvinger. Min søster har en bekendt, der har arbejdet som bager på Fyn, og hun har fortalt, at hemmeligheden ved den gode, fynske brunsvigersnask er, at man putter lidt kagecreme i selve snasket, så det ikke størkner helt efter bagningen, men stadig kan flyde lidt og være saftigt.

Nu håber jeg så, at nogle arhusianske bagere snart vil tage kampen op og tilbyde os fynboer i eksil nogle ærværdige stykker brunsviger – jeg skal i så fald nok blive en hyppig kunde.

Svampebruschetta med fennikel

En af de ting, jeg ud over flødebollerne allerede er blevet meget glad for fra Lagekagehuset, er deres lækre, sprøde ciabattabrød til 30 kr. De er temmeligt store i omfang, og sådan noget brød har jo tendens til efter nogle dage at blive noget tørt i det. Så forleden besluttede jeg mig for at bruge det halvkedelige reste-brød til at lave svampebruschetta til aftensmad.

Der er nu nok nærmere tale om smørristet brød med svampestuvning, om man vil, men brøddelen kan sagtens laves i en mere fedtfattig version i ovnen med olivenolie i stedet.

- – -

INGREDIENSER (til 2 personer):

4-6 skiver ciabattabrød alt efter størrelse
En god klat smør eller olivenolie
1 fed hvidløg
3-4 Shiitake-svampe
1 skive fennikel
5-6 cherrytomater
1/4 piskefløde
Et skvæt æblecidereddike
Salt & peber
Frisk spinat
Friske krydderurter

FREMGANGSMÅDE:

• Steg brødskiverne på begge sider i rigeligt smør
• Giv dem alternativt et lag olivenolie, og varm dem i ovnen
• Tag brødene fra, når de er gyldne, og gnid overfladerne med hvidløg
• Smelt en klat smør på panden ved god varme
• Skær Shiitake og fennikel i tern, og steg dem på panden
• Tilsæt piskefløde, og lad det koge godt op
• Tilsæt et skvæt æblecidereddike og cherrytomaterne i både
• Smag til med salt og peber
• Servér stuvningen på brødene toppet med krydderurter
• Tilføj en frisk spinatsalat ved siden af for at give ekstra knas

Så simpelt kan det gøres! Og det smager noget så lækkert, hvis ellers man kan lide fennikel. Alternativt kan man skifte det ud med et halvt løg i små tern, men pas på at smagen ikke overdøver den milde svampesmag, som klart er det bedste ved denne ret.